Friheden på arbejdsmarkedet har trange kår!


Støt kampen om reel fagforeningsfrihed ved at melde dig ind i FRIE Funktionærer på www.f-f.dk. Danmarks bedste og mest FRIE fagforening og a-kasse!
Og prisen er OK!

fredag den 6. august 2010

Nu skal vi have reel fagforeningfrihed!

I 2006 blev Danmark dømt til at afskaffe eksklusivaftalerne, og dermed fik vi formelt fuld fagforeningsfrihed. Ikke fordi vi selv ville det, men fordi det er en del af de europæiske menneskerettigheder. Så skulle man tro at det var klaret, selv om det er lidt pinligt, at vi ikke selv gik forrest i kampen for friheden. Danske lønmodtagere har nu ret til at melde sig ind i den fagforening, de vil eller til helt at være uden fagforening.
Men for mange lønmodtagere er det desværre en teoretisk frihed. Fagforeningstvangen eksisterer stadig mange steder. Et af de steder, vores medlemmer har oplevet grove forsøg på at tvinge medarbejdere til at melde sig ind i en bestemt fagforening, er i ambulancefirmaet Responce i Horsens. Her var medarbejderne trætte af 3F´s måde at opføre sig på, og de meldte sig ud af 3F og ind i FRIE Funktionærer, og dannede hos os deres egen fagforening med støtte fra FRIE Funktionærer.
Det var mildt sagt ikke noget der faldt i 3F´s smag. 3F har lige siden gjort hvad de kunne for at chikanere, true og mobbe de medarbejdere, der har valgt 3F fra. Desværre er der ikke i forbindelse med foreningsfrihedsloven vedtaget noget, der gør det muligt at komme efter foreninger eller personer, der opfører sig på den måde. Efter min mening burde der være strafbestemmelser, så man kunne melde sådanne nogle trusler og chikaner til politiet. Vi har prøvet at få beskæftigelsesminister Støjberg til at tage initiativ til at forebedre foreningsfriheden, men det vil hun ikke.
Jeg synes, at det er direkte pinligt, at 3F er så dårlig en fagforening, at de føler sig nødsaget til at tvinge medlemmerne til at melde sig ind. Hver dag når jeg ser 3F reklamerne på Odense banegård om, at de er den stærkeste fagforening, tænker jeg på deres forsøg på at tvinge Responce medarbejderne ind i 3F. Det kan godt være, at 3F føler sig stærke, men jeg synes, at de burde være flove over den måde, de bruger den styrke på.
Jeg synes, det er direkte pinligt, at LO og FTF ikke tager afstand fra disse metoder.
Har dansk fagbevægelse en fremtid, hvis de ikke respekterer domme fra menneskerets domstolen om frihed?

0 kommentarer:

Send en kommentar