Menneskerettighederne og Den danske Model

Den danske arbejdsmarkeds model, hviler på et vaklende grundlag, for den nægter at respektere De Europæiske Menneskerettigheder!
Hvor længe kan sådan en model leve, når den hviler på et retsstridigt grundlag?
Min påstand er, at hvis den danske befolkning en dag i fremtiden bliver opmærksomme på, at foreningsfrihed (herunder fagforeningmedlemskab) er en frihed, der er beskyttet af denne konvention, så er Den danske Models dage talte.
Sagen er, at det ved flere domme er slået utvetydigt fast, at en lønmodtager har ret til at være medlem af den fagforening man ønsker. Ingen må tvinge én til noget andet end det man vil på dette område.
Alligevel har LO og FTF en aftale, der ikke respekterer denne frihed. Hvis man er medlem af FTF og bliver omfattet af en LO-overenskomst tvangsoverflytter FTF medlemmet til LO, som følge af den aftale der er mellem FTF og LO. Dette er klart et brud på foreningsfriheden.
Mange steder forsøger repræsentanter for LO-forbund at tvinge medarbejdere ind i LO-fagforeninger. Man bruger mange former for tvang, men fælles for alle tilfælde er, at LO og deres repræsentanter, nægter at anerkende foreningsfriheds princippet, som det er fastslået ved Menneskeretsdomstolen.
Derfor spørger jeg: Hvad sker der med den danske model på arbejdsmarkedet, den dag det bliver åbenlyst, at foreningsfriheden gælder i Danmark?