Politikerne vil begrænse de unges frihed til at rejse ud i verden.
Ikke direkte forbyde det, som man gjorde i de gamle østlande, men straffe det økonomisk. Der er ingen lande, der er blevet rigere af at begrænse borgernes frihed. Det vil vi heller ikke blive, hvis DF, SF med flere får held med deres forehavende.
Vi skal passe godt på de gode forhold, vi har i Danmark. Friheden til uddannelse og friheden til at rejse, er to meget vigtige frihedsrettigheder. Tanken om at begrænse vores rettigheder på disse områder er særdeles farlig for vores velfærd, og virker lige så lidt gennemtænkt, som ideerne om at censurere adgangen til visse TV-kanaler.
Danmark skal ikke være et land man ikke kan få lov eller råd til at rejse fra, men et land man har lyst til at blive i og arbejde i.
Tanken om at forsøge at tvinge borgerne til at blive, vækker tanker om systemer, som jeg troede vi var kommet langt væk fra.
Eller er det mig der ikke forstår hvad frihed går ud på?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

0 kommentarer:
Send en kommentar