Friheden på arbejdsmarkedet har trange kår!


Støt kampen om reel fagforeningsfrihed ved at melde dig ind i FRIE Funktionærer på www.f-f.dk. Danmarks bedste og mest FRIE fagforening og a-kasse!
Og prisen er OK!

mandag den 17. januar 2011

LO = politisk tvang!

I de seneste 10 - 15 år har fagforeningerne på det danske arbejdsmarked i stigende omfang forstået, at en stærk forbindelse mellem fagforening og socialdemokratiet ikke var det medlemmerne ønskede. For 10 år siden brød LO med partistøtten. Vi var mange der troede, at tvangsudskrevet partistøtte via fagforeningskontingentet hermed var noget, der hørte forrige århundrede til!
Stor var derfor min overraskelse, da vi pludselig så LO´s formand genoptage den politiske forbindelse sidste år. Denne gang blot med den lille tilføjelse, at det nu var en støtte til en S/SF regering. Ikke blot støtte med ord, men støtte med mange mio. kr.
Jeg har det ikke dårligt med, at nogen støtter politiske partier, det er helt fint med mig. Man skal bare ikke give støtte med andres penge. Når man gør det, undertrykker man den politiske frihed!
Derfor må vi alle nu stille meget strenge krav til LO organisationerne om at respektere fagforeningsfriheden fuldstændig. De skal overhovedet ikke blande sig i, hvor danske lønmodtagere organiserer sig eller om de organiserer sig overhovedet!
Som det fungerer på arbejdsmarkedet nu ved vi, bl. andet fra den undersøgelse Center for Menneskerettigehder lavede sidste år, at 3F, Dansk Metal og flere andre LO forbund udøver et helt urimeligt pres på den enkelte ude på arbejdspladsen, for at de skal melde sig ind. Den politiske binding betyder nu, at man prøver at tvinge både fagforeningsmedlemskab og støtte til et enkelt parti eller to igennem.
Det er helt ude af takt med tiden, og jeg håber at LO´s medlemmer straffer dem for denne uacceptable måde at være på.
Meld jer ud af LO forbundene, hvis iIvil støtte kampen for frihed på arbejdsmarkedet!

0 kommentarer:

Send en kommentar