Det er svært at vide hvad man skal tro om udviklingen i fagbevægelsen i disse dage. Nu har LO i mere end 10 år kæmpet for at frigøre sig fra forbrødringen med Socialdemokratiet, og pludselig i løbet af få uger er tiden, som rullet tilbage og vi ser igen bevægelsen samle sig, i en partipolitisk kamp.
Det er, som om den lange udvikling ikke havde fundet sted. Eksklusivafter aldrig var blevet afskaffet. Som om det stadig er LO der bestemmer hvem der skal være landets statsminister og fagforeningsfrihed er "en by i Rusland".
Bliver dette begyndelsen til enden for landets tidligere så stærke hovedorganisation LO?
Hvordan vil det danske arbejdsmarked udvikle sig under de betingelser? 400.000 har arbejdsløshedsforsikret sig udenfor de "gamle" hovedorganisationer og tallet vokser stadig. Alle sammen medlemmer som kommer fra LO.
Mon dog ikke den nye udvikling vil fremme denne medlemsflugt?
Hvordan kommer det danske arbejdsmarked så til at organisere sig?
mandag den 31. maj 2010
torsdag den 27. maj 2010
HK´s pensionstvang koster medlemmerne mia.
HK´s pensionspartner Sampension bryder sit løfte til pensionsopsparerne, og de taber milliarder. Tusindevis af offentlig ansatte i stat og kommune, som er tvunget ind under HK´s pensionsordning, mister nu milliarder af kroner i deres alderdom fordi den pensionsforvalter, som HK har valgt, ikke kan gøre sit arbejde ordentligt.
Sampension, som HK har overladt sine medlemmers pensions milliarder til, kan nemlig ikke leve op til finanstilsynets krav og har nu meddelt, at de ikke kan overholde det løfte om 4,5% forretning, som de lovede pensionsopsparerne dengang da opsparingen begyndte. Alle de, der har deres opsparing i Sampension, er tvungne til at at finde sig i den forringelse, som nu er stadfæstet ved en aftale mellem HK og Sampension.
Dette viser, at der mangler frihed på arbejdsmarkedet på pensionsområdet.
Vi kæmper for den frihed.
Sampension, som HK har overladt sine medlemmers pensions milliarder til, kan nemlig ikke leve op til finanstilsynets krav og har nu meddelt, at de ikke kan overholde det løfte om 4,5% forretning, som de lovede pensionsopsparerne dengang da opsparingen begyndte. Alle de, der har deres opsparing i Sampension, er tvungne til at at finde sig i den forringelse, som nu er stadfæstet ved en aftale mellem HK og Sampension.
Dette viser, at der mangler frihed på arbejdsmarkedet på pensionsområdet.
Vi kæmper for den frihed.
onsdag den 26. maj 2010
Indskrænkning i friheden!
Det er altid trist når friheden på arbejdsmarkedet bliver indskrænket. Særlig trist når det er en beskæftigelsesminister, der kalder sig liberal, der er med til at krænke foreningsfriheden på arbejdsmarkedet.
Begrænsning i fradragsretten for faglige kontingenter er det, der gør mig trist. Det er simpelthen et angreb på forenings friheden.
Enten har man fradrag for faglige kontingenter, eller også har man ikke. At gradbøje den ret er ikke i orden.
Man har ret til at vælge sin egnen fagforening, en ret vi i FRIE Funktionærer vil kæmpe hårdt for. Den ret skal ikke begrænses af skattetekniske benspænd.
I FRIE Funktionærer rammes vi ikke af den foreslåede begrænsning, men en krænkelse af mange andres forenings frihed er det, og det kan regeringen ikke være bekendt.
Begrænsning i fradragsretten for faglige kontingenter er det, der gør mig trist. Det er simpelthen et angreb på forenings friheden.
Enten har man fradrag for faglige kontingenter, eller også har man ikke. At gradbøje den ret er ikke i orden.
Man har ret til at vælge sin egnen fagforening, en ret vi i FRIE Funktionærer vil kæmpe hårdt for. Den ret skal ikke begrænses af skattetekniske benspænd.
I FRIE Funktionærer rammes vi ikke af den foreslåede begrænsning, men en krænkelse af mange andres forenings frihed er det, og det kan regeringen ikke være bekendt.
fredag den 21. maj 2010
Ny blogtitel: "Frihed på arbejdsmarkedet"!
Jeg har ændret titlen på min blog! Adressen er den samme, af praktiske årsager, men titlen er ændret fra "Fagforeningsfrihed" til "Frihed på arbejdsmarkedet".
Årsagen er, at jeg i bloggens første måneders levetid, er blevet opmærksom på, at frihedsbegrebet på arbejdsmarkedet skal rumme mere end "blot" friheden til at vælge fagforening.
Der skal være frihed til at vælge pensionsordning, frihed til at aftale sine egne arbejdsvilkår, frihed til selv at rejse en sag eller lade være, frihed til at vælge hvem man vil have ved sin side i en samtale med arbejdsgiveren osv.
Jeg kunne godt tænke mig at skrive mere om hele dette brede emne, Frihed på arbejdsmarkedet, og jeg vil bruge denne blog til det.
Hvis du har ideer om emner jeg burde tage op så send dem til mig! På forhånd tak.
Årsagen er, at jeg i bloggens første måneders levetid, er blevet opmærksom på, at frihedsbegrebet på arbejdsmarkedet skal rumme mere end "blot" friheden til at vælge fagforening.
Der skal være frihed til at vælge pensionsordning, frihed til at aftale sine egne arbejdsvilkår, frihed til selv at rejse en sag eller lade være, frihed til at vælge hvem man vil have ved sin side i en samtale med arbejdsgiveren osv.
Jeg kunne godt tænke mig at skrive mere om hele dette brede emne, Frihed på arbejdsmarkedet, og jeg vil bruge denne blog til det.
Hvis du har ideer om emner jeg burde tage op så send dem til mig! På forhånd tak.
tirsdag den 11. maj 2010
Frihed til selv at aftale sin arbejdstid!
Fagforeningsfrihed hænger også sammen med retten til selv at vælge sin arbejdstid. Socialdemokraterne viser med deres nyeste oplæg, at de stadig tror på central styring. Jeg tror mere på at give os muligheder for selv at vælge. Også selv at vælge om vi vil arbejde 35 timer, 37 timer, 38 timer eller, hvad er nu passer ind i vores liv lige her og nu.
Men LO og socialdemokraterne vil åbenbart helst have faste rammer, (som de laver) for os alle sammen.
De overenskomster, som LO laver, fastsætter en fast arbejdstid for alle. 37 timer om ugen og regeringen følger dette op med at fastsætte 37 timer, som den "rigtige" arbejdstid i loven om arbejdsløshedsforsikring. Man kan ikke aftale at arbejde mere, uden problemer, hvis der er en kollektiv overenskomst, for den kan man ikke blive fri for. Og hvis man bliver arbejdsløs og har arbejdet mere end de 37 timer, bliver man "straffet", hvis man bliver arbejdsløs.
Vi har brug for et arbejdsmarked, som er meget mere frit, og hvor man oplever en frihed til sammen med sin arbejdsgiver at tilrettelægge arbejdet, så det passer bedst muligt ind i ens liv netop her og nu. Fri os i videst muligt omfang for unødige regler.
Det giver Work Life Balance!
Central styring, der forhøjer arbejdstiden fra 37 timer om ugen til 38 for alle, hører hjemme i et andet system.
Men LO og socialdemokraterne vil åbenbart helst have faste rammer, (som de laver) for os alle sammen.
De overenskomster, som LO laver, fastsætter en fast arbejdstid for alle. 37 timer om ugen og regeringen følger dette op med at fastsætte 37 timer, som den "rigtige" arbejdstid i loven om arbejdsløshedsforsikring. Man kan ikke aftale at arbejde mere, uden problemer, hvis der er en kollektiv overenskomst, for den kan man ikke blive fri for. Og hvis man bliver arbejdsløs og har arbejdet mere end de 37 timer, bliver man "straffet", hvis man bliver arbejdsløs.
Vi har brug for et arbejdsmarked, som er meget mere frit, og hvor man oplever en frihed til sammen med sin arbejdsgiver at tilrettelægge arbejdet, så det passer bedst muligt ind i ens liv netop her og nu. Fri os i videst muligt omfang for unødige regler.
Det giver Work Life Balance!
Central styring, der forhøjer arbejdstiden fra 37 timer om ugen til 38 for alle, hører hjemme i et andet system.
fredag den 7. maj 2010
Forhandlings frihed
Ny løn er efterhånden en løn type, som har vundet indpas i det meste af den offentlige sektor. Vi har i FRIE Funktionærer hjulpet vore medlemmer med at forhandle gode løn pakker med deres ledelser i mange offentlige institutioner, men det er stadig sådan, at den organisation, der har forhandlet overenskomsten, skal "gummistemple" lønpakken.
Der er fagforeningsfrihed indenfor det offentlige (såvel som i det private), men vores medlemmer tvinges stadig til at arbejde under en HK-overenskomst, og ny løn er en del af denne overenskomst, selv om den forhandles mellem vores medlem med hjælp fra os og kommunen.
Det er efter min mening ikke rigtig fagforeningsfrihed!
I et samfund med rigtig fagforeningsfrihed, kunne en medarbejder selv forhandle sin ny løn med hjælp fra den fagforening han/hun valgte, og indgå en endelig aftale om det, man blev enige om.
AT HK "klynger" sig til sin ret til at gummistemple aftaler, andre har forhandlet på plads, viser deres afmagt.
Offentlige arbejdsgivere burde have mod og mandshjerte til at rive sig fri af denne gamle form for fagforeningsmonopol.
Det er en nødvendighed, hvis den offentlige sektor skal moderniseres og effektiviseres.
Der er fagforeningsfrihed indenfor det offentlige (såvel som i det private), men vores medlemmer tvinges stadig til at arbejde under en HK-overenskomst, og ny løn er en del af denne overenskomst, selv om den forhandles mellem vores medlem med hjælp fra os og kommunen.
Det er efter min mening ikke rigtig fagforeningsfrihed!
I et samfund med rigtig fagforeningsfrihed, kunne en medarbejder selv forhandle sin ny løn med hjælp fra den fagforening han/hun valgte, og indgå en endelig aftale om det, man blev enige om.
AT HK "klynger" sig til sin ret til at gummistemple aftaler, andre har forhandlet på plads, viser deres afmagt.
Offentlige arbejdsgivere burde have mod og mandshjerte til at rive sig fri af denne gamle form for fagforeningsmonopol.
Det er en nødvendighed, hvis den offentlige sektor skal moderniseres og effektiviseres.
mandag den 3. maj 2010
Den 1.maj tale jeg ville have holdt!
1. maj er arbejdernes internationale kampdag. En stor dag at fejre, men er der stadig noget at kæmpe for, spørger mange?
Det er der.
I 1800 tallet kæmpede man mod enerådige, konservative magtfulde arbejdsgivere, som med alle midler prøvede at bestemme over arbejdernes ret til fagforeningsfrihed. I dag kæmper danske lønmodtagere stadig for fagforeningsfrihed. Kampen står ikke mod enerådige, konservative arbejdsgivere, men mod enerådige, reaktionære fagforeningsledere som LO-formand Harald Børsting og FTF-formand Bente Sorgenfrey.
Ja I hørte rigtigt, jeg påstår, at de fremmeste kæmpere mod fagforeningsfrihed i
Danmark i dag er formændene for vores 2 største hovedorganisationer på arbejdsmarkedet. En hård påstand på denne 1. maj - arbejdernes kampdag, men en påstand, som desværre har hold i virkeligheden, og i kampen for reel og fuld fagforeningsfrihed nytter det ikke noget at feje sandheden ind under gulvtæppet.
Den mangel på fuld og reel fagforeningsfrihed, som 10.000vis af danske lønmodtagere må leve under hver eneste dag skyldes nemlig i høj grad disse to hovedorganisationer og deres forsøg på at bevare magten, og de 2 formænd er eksponenter for ufriheden.
LO og FTF har indgået aftale om, at der ikke skal gælde fuld og hel reel fagforeningsfrihed for deres medlemmer. Hvis et medlem af FTF skulle gå hen og blive dækket af en LO overenskomst, skal dette medlem straks overflyttes til LO, hvad enten medlemmet vil eller ej, og det samme gælder den modsatte vej. Det betyder, at når HK-privat indgår en overenskomst, der kommer til at dække en ansat i en virksomhed, og den ansatte er glad og tilfreds som medlem af FTF, så skal FTF overflytte den pågældende til HK-privat. Det selvsamme HK-privat som lige har kæmpet for retten til at indgå overenskomster for alle på en arbejdsplads, uanset om de ikke har et eneste medlem på arbejdspladsen. Den kamp tabte de - heldigvis - men de har stadig retten til at indgå overenskomst for alle 100 funktionærer på en arbejdsplads selv om de 50 har valgt HK-privat fra.
Den form for ”fagforeningsfrihed” er det, som LO og FTF kæmper for!
Det har intet at gøre med reel fagforeningsfrihed anno 2010.
Reel fagforeningsfrihed er, når man anerkender, at alle lønmodtagere har retten til at danne en fagforening. Melde sig ind i den og lade sig repræsentere af den, når man vælger det. LO og FTFs gamle aftale om at tvangsoverflytte medlemmer gav mening, da man kæmpede mod reaktionære, forstokkede arbejdsgivere. Men hvordan kæmper man for fagforeningsfrihed anno 2010, når man kæmper mod reaktionære forstokkede fagforeningsformænd? Når de og deres 1000-vis af medløbere nægter at respektere reel og fuld fagforeningsfrihed? Når de samme fagforeningsfolk i hverdagen via pres, chikane, mobning og andre former for ulovlig tvang prøver at forhindre, at deres kolleger udøver den (fag) foreningsfrihed, som ellers er sikret både ved Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention og den danske Foreningsfrihedslov.
Der skal stærkere frihedslovgivning til, så denne 1. maj tale er et råb til danske folketingspolitikere om at komme fagforeningsfriheden til undsætning.
Arbejdsgiverne har vi selv kunnet klare, men det gamle ord "frænde er frænde værst" kommer i sandhed til sin ret her på denne 1 maj.2010.
Længe leve fagforeningsfriheden
Det er der.
I 1800 tallet kæmpede man mod enerådige, konservative magtfulde arbejdsgivere, som med alle midler prøvede at bestemme over arbejdernes ret til fagforeningsfrihed. I dag kæmper danske lønmodtagere stadig for fagforeningsfrihed. Kampen står ikke mod enerådige, konservative arbejdsgivere, men mod enerådige, reaktionære fagforeningsledere som LO-formand Harald Børsting og FTF-formand Bente Sorgenfrey.
Ja I hørte rigtigt, jeg påstår, at de fremmeste kæmpere mod fagforeningsfrihed i
Danmark i dag er formændene for vores 2 største hovedorganisationer på arbejdsmarkedet. En hård påstand på denne 1. maj - arbejdernes kampdag, men en påstand, som desværre har hold i virkeligheden, og i kampen for reel og fuld fagforeningsfrihed nytter det ikke noget at feje sandheden ind under gulvtæppet.
Den mangel på fuld og reel fagforeningsfrihed, som 10.000vis af danske lønmodtagere må leve under hver eneste dag skyldes nemlig i høj grad disse to hovedorganisationer og deres forsøg på at bevare magten, og de 2 formænd er eksponenter for ufriheden.
LO og FTF har indgået aftale om, at der ikke skal gælde fuld og hel reel fagforeningsfrihed for deres medlemmer. Hvis et medlem af FTF skulle gå hen og blive dækket af en LO overenskomst, skal dette medlem straks overflyttes til LO, hvad enten medlemmet vil eller ej, og det samme gælder den modsatte vej. Det betyder, at når HK-privat indgår en overenskomst, der kommer til at dække en ansat i en virksomhed, og den ansatte er glad og tilfreds som medlem af FTF, så skal FTF overflytte den pågældende til HK-privat. Det selvsamme HK-privat som lige har kæmpet for retten til at indgå overenskomster for alle på en arbejdsplads, uanset om de ikke har et eneste medlem på arbejdspladsen. Den kamp tabte de - heldigvis - men de har stadig retten til at indgå overenskomst for alle 100 funktionærer på en arbejdsplads selv om de 50 har valgt HK-privat fra.
Den form for ”fagforeningsfrihed” er det, som LO og FTF kæmper for!
Det har intet at gøre med reel fagforeningsfrihed anno 2010.
Reel fagforeningsfrihed er, når man anerkender, at alle lønmodtagere har retten til at danne en fagforening. Melde sig ind i den og lade sig repræsentere af den, når man vælger det. LO og FTFs gamle aftale om at tvangsoverflytte medlemmer gav mening, da man kæmpede mod reaktionære, forstokkede arbejdsgivere. Men hvordan kæmper man for fagforeningsfrihed anno 2010, når man kæmper mod reaktionære forstokkede fagforeningsformænd? Når de og deres 1000-vis af medløbere nægter at respektere reel og fuld fagforeningsfrihed? Når de samme fagforeningsfolk i hverdagen via pres, chikane, mobning og andre former for ulovlig tvang prøver at forhindre, at deres kolleger udøver den (fag) foreningsfrihed, som ellers er sikret både ved Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention og den danske Foreningsfrihedslov.
Der skal stærkere frihedslovgivning til, så denne 1. maj tale er et råb til danske folketingspolitikere om at komme fagforeningsfriheden til undsætning.
Arbejdsgiverne har vi selv kunnet klare, men det gamle ord "frænde er frænde værst" kommer i sandhed til sin ret her på denne 1 maj.2010.
Længe leve fagforeningsfriheden
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
