Økonomisk frihed!

Økonomisk frihed i den forstand, at jeg ikke via mine offentlig tvungne opsparinger i ATP eller LD tvinges til at understøtte financielle former, som jeg er imod.
Jeg er for eksempel ikke stor tilhænger af kapitalfonde. Jeg tror, at de har en stor del af ansvaret for den financielle krise med deres hæmningsløse grådighed efter afkast, og jeg synes ikke om, at LD opretter kapitalfonde for lønmodtager midler. Jeg kan slet ikke lide, at LD kapitalfondene giver chefer i LD muligheden for personligt at investere i en del af de selv samme fonde. For mig er det værre end aktieroptions mulighederne for bankdirektører, hvor den fælles grådighed hos aktionærer, bestyrelse og direktører, var det grundlag, der tog livet af adskillige gode danske banker.
Jeg kan ikke lide, at LD, som er tæt i "familie" med den enorme ATP koncern, bevæger sig ind på dette område, og jeg har mildest talt ikke tillid til, at Harald Børsting, der som LO formand er født som formand for LD, kan holde den grådighed i ave hos lederne.
For mig er økonomisk frihed derfor også frihed til at spare op, hvor jeg vil og under de moralske og etiske normer, som jeg foretrækker.
Fri mig for statsstyret tvangsopsparing styret af politisk udnævnte fagforeningsp........

Vil politikerne undertrykke friheden på arbejdsmarkedet?

Lad mig med det samme slå fast: FRIE Funktionærer er fuldstændig partipolitisk neutrale, og det er jeg også i mit arbejde. Det betyder dog ikke, at jeg ikke forholder sig til det, som de politiske partier siger de vil arbejde for.
Jeg har læst, at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti (S/SF) vil arbejde for højere dækningsgrad for kollektive overenskomster, flere medlemmer i fagforeningerne og flere medlemmer i a-kasserene, hvis de kommer til at danne regering. Jeg ved, at LO har betalt en stor af kampagnen "En fair løsning - har du 12 minutter om dagen".
Når jeg sammenholder disse oplysninger, kan jeg godt frygte, at en fremtidig S/SF regering ikke vil respektere friheden på arbejdsmarkedet! Jeg frygter det, fordi LO, som bekendt ikke går ind for frihed på arbejdsmarkedet, og budskabet med flere i fagforeninger og a-kasser og flere kollektive overenskomster lyder, som om det er formuleret af LO.
Hvis S/SF vil respektere friheden til at vælge den fagforening eller a-kasse man ønsker, lyder det jo meget fredsommeligt, at de vil arbejde for, at vi allesammen skal have nogle flere medlemmer ;-)
Men jeg tvivler på at de har så ædle målsætninger!
Når de som regering vil arbejde for mere overenskomstdækning, ligner det jo mere en plan for at give LO mere magt. Måske noget af den magt tilbage, som LO har mister igennem de seneste år, fordi medlemmerne har valgt dem fra til fordel for andre former for fagforeninger, som f.eks. FRIE Funktionærer.
Det virker som et LO, der i sin "dødskamp" har allieret sig med S igen, efter at have arbejdet for en adskillelse igennem 10 - 15 år. En genforening som de håber på måske kunne give dem nyt liv!
Hvis det er planen, og prisen er foreningsfriheden, vil jeg græmmes over en S/SF regering - uanset min partipoliske neutralitet, for jeg sætter friheden på arbejdsmarkedet højest.
Men måske tager jeg fejl?