Friheden på arbejdsmarkedet har trange kår!


Støt kampen om reel fagforeningsfrihed ved at melde dig ind i FRIE Funktionærer på www.f-f.dk. Danmarks bedste og mest FRIE fagforening og a-kasse!
Og prisen er OK!

mandag den 25. oktober 2010

Mere lovgivning på arbejdsmarkedet?

Den danske arbejdsmarkedsmodel er særpræget ved dens tradition for, at vilkårene på arbejdsmarkedet er blevet aftalt mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Lovgivning har været undtagelsen.
Denne konstruktion er blevet lidt af af "hellig ko" for mange, især LO fagforeningerne. Men, som det ofte er med "hellige køer", glemmer man at se på baggrunden for at de er opstået, og om de stadig skal være "hellige".
Siden vi blev medlem af EF den 1.januar 1973, har vi fået stadig mere lovgivning ind på det danske arbejdsmarked, så megen lovgivning, at mange (deri blandt undertegnede) mener, at det er en illusion at tale om en særlig dansk aftale model i dag! Udviklingen mod stadig flere funktionærer, så vi nu udgør 2/3 af alle lønmodtagere, har trukket samme retning. Mere lovgivning mindre aftale.
Senest er der nu indgået en aftale i EU parlamentet om, at man vil søge at give alle ret til 20 ugers barsel med fuld løn. Forslaget er ikke lov endnu, men det kommer nok igennem EU lovgivnings systemet, og så vil vi endnu engang opleve, at forbedringer for lønmodtagernes rettigheder i Danmark, mere kommer via EU-systemet end via danske aftaler.
Jamen har vi da ingen frihed tilbage på arbejdsmarkedet, vil nogle måske så spørge?
Det har vi, men det fælles sikkerhedsnet der skal gælde, vil ikke være et aftalt net, som vi har haft tradition for i Danmark, men et lovgivningsnet. Fordelen ved det er, at lovgivningsnettet gælder for alle! De aftalte reglers sikkerhedsnet gælder kun, hvis de er aftalt. Deri er den vigtige forskel.
Friheden på arbejdsmarkedet vil i fremtiden være en frihed til at aftale sine ansættelsesvilkår. Man kan aftale dem individuelt eller kollektivt efter indstilling og behov, men alle fundamentale behov vil være dækket via lovgivning.
Dem der har vænnet sig til at leve af og med de "hellige køer", og være dem der havde retten til at indgå aftalerne, får atter mere trange kår. De får det ikke lettere, før de indser, at de lever i en moderne verden anno 2010, og gamle dage fra forrige århundrede kommer ikke tilbage.
Vågn op du brave Harald Børsting og væk dine slumrende kampfæller. Nye tider hersker!

fredag den 15. oktober 2010

Historien om fagforeningsfrihed og ambulancekørsel!

Efterhånden har jeg skrevet meget om frihed på arbejdsmarkedet på denne blog. Meget som har haft mere eller mindre teoretisk præg.
Denne gang vil jeg fortælle en historie fra det virkelige liv:
Der var engang nogle mennesker, som fik den ide at starte et nyt firma, som skulle køre ambulance efter moderne principper, de ville faktisk have, at ambulancer virker som fremskudte hospitals afdelinger.
Ideen fik de fordi regler om udbud af store opgaver fra det offentlige åbnede for, at andre end Falck kunne få aftaler med det offentlige om ambulancekørsel. Firmaet kaldte sig Responce og gik igang med at skabe en helt ny ambulance virksomhed. De blev hurtigt nødt til at indgå overenskomst med 3F, og med den hjemme gik de ud og ansatte medarbejdere. Både paramedicinere, behandlere og behandlingsassistenter. Det blev aftalt, hvordan arbejdet skulle udføres mellem medarbejderne og virksomheden, og 3F nikkede pænt ja, og arbejdet gik igang.
Så skete der pludselig det, at mange af medarbejderne blev meget trætte af 3F. De blev faktisk så trætte og utilfredse med 3F, at de meldte sig ud. De så sig omkring, og følte at FRIE Funktionærer var fagforeningen for dem, men så var den gode stemning slut.
3F finder sig ikke sådan uden videre i, at medlemmer selv vælger fagforening, så 3F gik igang med at gøre alt hvad de kunne for at få stoppet virksomheden Responce.
En almindelig læser vil nok tænke: Jamen Responce kan da ikke bestemme, hvilken fagforening medarbejderne skal vælge, det er jo et frit valg ifølge Den Europæiske Menneskerets konvention, men sådan tænker 3F åbenbart ikke. De mener at 3F sammen med virksomheden skal have retten til at tvinge medarbejdere over i den fagforening, som 3F mener er den rigtige.
Men den form for opførsel vil hverken Responce eller medarbejderne finde sig i, så nu ender sagen ved retten.
Alt imens vi så venter på rettens afgørelse, kan alle vi andre, der tror på frihed og menneskerettigheder, tænke lidt over hvilken type tanker, der bevæger i en 3f`ers hovede. Jeg kan ikke rigtig gennemskue det!