Friheden på arbejdsmarkedet har trange kår!


Støt kampen om reel fagforeningsfrihed ved at melde dig ind i FRIE Funktionærer på www.f-f.dk. Danmarks bedste og mest FRIE fagforening og a-kasse!
Og prisen er OK!

fredag den 4. november 2011

Bestyrelser og kvoter!

Debatten om, hvorvidt der skal være kvoter for kvinder i bestyrelser, fik atter fart, da vi fik en ny regering. Jeg har fulgt debatten med noget forskellige følelser, dels forstår jeg ønsket om, at "de gamle drenge" ikke bare skal fortsætte med at vælge deres egne, dels ville jeg selv være noget betænkelig ved at skulle vælges til noget efter en "kvote". Jeg ville gå rundt med den opfattelse, at jeg mere var valgt fordi jeg havde det rette køn, end fordi jeg kunne noget man havde behov for!
Debatten fortsætter nok, men jeg har et indspark med en lidt anden vinkel: Danmarks største pengetank ATP/LD er medejere i mange af de store danske virksomheder. Hvad hvis nu ATP´s ejere ville have flere kvinder ind i bestyrelserne på de selskaber, de investerer i? Kunne de så ikke bare gennemføre det ad almindelig demokratisk vej?
Hvorfor gør de det så ikke kunne man overveje? Hvordan ser det ud hos ATP selv?
ATP har et repræsentantskab, som består af repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere. Her er Dansk Arbejdsgiverforening meget stærkt repræsenteret ved kvinder, så det er nok ikke der, problemet ville komme.
Dårligst er faktisk LO! De har 10 reprætanter (???) og kun tre af dem er kvinder. Hvis nu lønmodtagerne rent faktisk lagde vægt på at få en bedre fordeling mellem mænd og kvinder, ville det da forekomme naturligt, at man startede med repræsentantskabet i ATP. Så kunne man der beslutte, hvilken strategi man ville anlægge for at få flere kvalificerede kvinder ind i virksomhedernes bestyrelser, via den ejerindflydelse man har. På den måde kunne debatten om kvoter køres ud på et sidespor indtil videre.
Derefter kunne lønmodtager repræsentanter i pensionskasser og andre steder, hvor lønmodtagerpenge samles i store mængder vælge at anlægge samme strategi, og man ville så se kvinderne indtage pladser alle de steder, hvor alle vi lønmodtagere ville have det.
Er det helt tosset tænkt, eller hvad mener I ?