Talen til min efterfølger!

Kære Jørgen du er kommet til en meget anderledes og meget innovativ organisation. En organisation der tør.
Sangen, ”Vi er dem de andre ikke må lege med”, der lige kaldte til orden, er ikke vores slagsang, men der gemmer sig en historie bag den, som jeg nok skal komme lidt nærmere ind på om lidt.
Nogen vil nok sige vi er en vanskelig størrelse, en Rasmus Modsat organisation eller måske det der er værre.
Vi har ofte måttet føle, at ”vi er dem de andre ikke må lege med”.
Men Innovationen ligger altså i vores gener, også selv om det får os til at handle anderledes end god skik og brug tilsiger på vores område.
Jeg vil lige ridse historien op:

Det startede allerede ved fødslen.
Vi blev stiftet i 1951, som en partipolitisk neutral fagforening, og det skete i en tid, hvor fagforeninger var enten røde, eller meget røde.
Tendensen smittede. I 1952 stiftedes FTF som en partipolitisk neutral hovedorganisation, og vi blev selvfølgelig medlem.

I 1961 vandt vi sammen med de andre FTF organisationer kampen om at få noget så utraditionelt, som en arbejdsløshedskasse for Funktionærer. Nu stod verden næsten ikke mere for de røde fagforeninger. Op igennem 1960-erne blev mange af vore medlemmer arbejdsløshedsforsikrede i denne a-kasse.

I midten af 1970-erne spidsede en strid mellem FTF og LO om fagforeningsfrihed sig til. Vi stod fast og nægtede at underkaste os fagforeningstvangen. Vi stod fast og blev smidt ud af FTF for vores frihedsopfattelse, som dengang var det rene kætteri, men vi stod fast på friheden til at vælge fagforening.
A-kassen fulgte med os og i slutningen af 1970-erne indførte vi , som den første a-kasse EDB som administrationsværktøj, stik imod almindelig god a-kasse tradition.

I 1981 startede vi vores kursusafdeling med blandt andet EDB-kurser for medlemmer. Begge dele blev betragtet som det rene kætteri. Kurser var kun noget fagforeninger afholdt for tillidsmænd dengang og EDB var noget som ville afskaffe arbejdspladser påstod HK.
Men vi stod fast og tiderne viste igen at vores vej var den holdbare.

Vi indførte begrebet serviceorganisation i en tid, hvor fagforeninger skulle være kamporganisationer
Vi servicerede det individuelle arbejdsmarked i en tid hvor arbejdsmarkedet troede det hele skulle være kollektivt.
Igen viste vi veje som mange af de andre skulle komme til at gå.

Vi flyttede til Odense og genbrugte en gammel købmandsgård i slutningen af 1980-erne, hvor de andre planlagde store glaspaladser i København.

Da vi indviede Paghs Gård i 1988 var en af gaverne en gettoblaster, der spillede: Vi er dem de andre ikke må lege med! Og her er tråden tilbage til startmusikken.

Vi stod selv for renoveringen af Paghs Gård.
Da rådmanden ved en stor ceremoni på rådhuset gav os en præmie for fornem renovering blev han spurgt: Hvordan er det at give sådan en plakette til en gul fagforening?
Jeg glemmer aldring hans svar: Jeg vil arbejde sammen med fanden selv for at skaffe arbejdspladser til Odense, sagde han!
Han kendte nok ikke sangen med Kim Larsen!

Senere kæmpede vi for at komme af med de forkætrede eksklusivaftaler om fagforeningstvang.
Vi kæmpede for, at EU direktiver for arbejdsmarkedet implementeret ved lov, så de gjaldt for alle.
Vi kæmpede for, at arbejdsretten blev lovliggjort så den opfyldte minimumskravene i Menneskerets konventionen.
Vi mødte sjældent stor forståelse for vores kampe, men vi vandt dem.
Vi kæmpede for, at lønmodtagere skulle have retten til at vælge a-kasse og vi vandt også den kamp da arbejdsløshedsloven blev ændret i 2001.

Næsten aldrig gik vi de veje som systemet anviste, næsten aldrig fik vi hjælp eller støtte fra de etablerede systemer på arbejdsmarkedet.
Fra politikere eller i embedsapparatet.
Vi måtte finde vores egne veje. men vores veje viste sig at være de bæredygtige, som mange andre skulle komme til at følge.

Senest har vi vist en ny vej med etablering af Lønsikring, som en del af vores eget system. Vi nægter at lægge al lønsikring ud til de store forsikrings koncerner.
Dels ved vi, at vi er de bedste til arbejdsløshedsforsikring, dels synes vi ikke at forsikringsselskaberne skal tjene penge på at arbejdsløshedsforsikre vores medlemmer.

Så kære Jørgen, der ligger store udfordringer forude!

Bevar FRIE Funktionærer som en innovativ organisation!
Hvis vi mister evnen til at være innovative, risikerer vi at miste vores eksistens berettigelse.
Vi er ikke en af de største inden for vores branche, og det bliver vi nok aldrig. Nogle vil sige forhåbentlig aldrig!
Men erfaringerne fra andre brancher viser, at selv om man er lille i en branche med giganter, kan man godt vinde innovationskapløbet, og sætte dagsordener i branchen.
Vores historie viser, at det er gået ganske godt for os på det område. Jeg håber, du kan gøre dét endnu bedre for FRIE Funktionærer i fremtiden.
For at inspirere dig på vejen og huske dig på hver eneste dag at innovation er vores livsnerve, har jeg en lille gave til dig. Gaven, bogen om Apples stifter, Steve Jobs, Innovationsmetode, håber jeg du vil fordybe dig i, og den må gerne ligge et sted, hvor du ser den jævnligt og tænker, reflekterer og undres.
Jeg vil gerne sige til lykke til FRIE Funktionærer med at de har fået dig, men et endnu større til lykke til dig med at du har fået ansvaret for de FRIE Funktionærer.