I Børsen anklager økonomisk rådgiver Kim Valentik LO-pensions kassen Sampension for at stjæle pengene ud af lommerne på pensionsopsparerne. Problemerne, der ligger bag, er mange og komplicerede, men kernen er at Sampensions mange pensions opsparere er blevet tvunget til markant dårligere ordninger, som vil give dem mindre i pension, end de var blevet stillet i udsigt da de kom ind i ordningerne.
Hvad har det med frihed på arbejdsmarkedet at gøre?
Sammenhængen er den, at Sampensions kunder normalt ikke har valgt at spare op til pension i Sampension. De er kommet ind i ordningerne via de kollektive overenskomster, de er blevet tvunget ind under, da de blev ansat. Mange er f.eks. blevet ansat under en HK-overenskomst, hvor pensionsopsparing i Sampension har været en del ansættelsen, og de har ikke kunne vælge den fra. Når Sampension nu forringer vilkårene, aftaler de det forinden med HK, og HK aftaler på alles vegne, at forringelsen er OK. En aftale som HK indgår både for de der er medlemmer af HK, og alle de der har valgt dem fra.
Det er lang fra frihed på arbejdsmarkedet, og det viser at de gamle stive kollektive pensionsordninger trænger til fornyelse.
Der er stærkt behov for mere frihed på pensionsområdet.
Spørg eventuelt en politiker du kender, hvad de vil gøre for, at der kommer bedre regler på dette område.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

0 kommentarer:
Send en kommentar